FRA BYG TIL BAJER

Hos Kølster er det ikke kun den sanselige oplevelse omkring selve øllen, der på alle måder skal give mening. Fra første færd og frem skal vores produktion eksistere i harmoni med naturen omkring os. 

Vores kreaturer er de smukke Jersey-krydsnings tyrekalve. Fra det spæde forår og frem til slutningen af efteråret, afgræsser kreaturerne de omkringliggende vidtstrakte græsarealer. Om vinteren indlogeres de i vores stalde, hvorfra de også har mulighed for at søge ud.

Vores dyr er her for at pleje naturen. Mens de græsser, træder de vissen plantevækst ned. Det skaber plads og lys til ny vækst.

I vintermånederne, hvor kreaturerne er på stald, opbygger de et lag af dybstrøelse. Denne strøelse er næringsrig, og har en høj gødningsværdi for afgrøderne på vores gård, herunder maltbyggen.

Hver uge køres mask fra bryggeriet ud til vores kreaturer. Mask er en grød af malt, der efterlades efter ølproduktionen. Maskgrøden indeholder fibre og protein. Derfor er den vældigt velegnet som foder til vores dyr.

Når masken har været igennem koen, efterlades den som en kokasse på marken. Det giver en naturlig gødning til afgrøden. Kokasserne er desuden et mekka for mikrohabitater, der også skaber levested for en række insekter.

1 af 3