Humle

Øl uden humle?

De sidste 200 år har lært alle øldrikkende folk at øl og humle er to uadskillelige dele. Men sådan har det ikke altid været. I tidligere tider og i de gamle selvforsynende landbokulturer brugte man det, der var ved hånden, og som egnede sig til brygning fx som pors, ene, lyng, korsknab, malurt, ask, perikon, gul snerre, mjødurt, skovmærke, røn, kirsebær og slåen. Og her leger vi med brygnavne som Fru Flora, Botanik, Høøl, Nordlingen osv. VI eksperimenterer på livet løs med hvilke urter, hvilke koncentrationer hvornår de skal med i processen osv. Og ingen tvivl, der er utrolige muligheder, som i den grad kan forny øllet.

Humletvang

Humlen derimod er i historiens ulidelige lys blevet påtvunget bønderne, fordi kongehuset havde et umådeholdent forbrug af humlet tysk øl tilbage i den sene middelalder. Og da det slankede statskassen tog man fat i at reformerer brygningen og bruge hjemmeavlet humle. Det er og har været vanskeligt under vores forhold. Ikke at det er umuligt men det er svært. Især fugt og vanskelige jorder driller. Og da industrien tog fat for alvor omkring midten af 1800-tallet vandt den tyske humle og den danske forsvandt stille og roligt. Ikke alene dyrkningen af humle i Danmark men også det at vi havde en smag af humle, altså sorter, som var danske.  Men, her ender historien ikke!

Egen humleavl og dansk humle

Da jeg begyndte min brygning med egen malt i år 2000, tog det lige det årstid før jeg tænkte, selvfølgelig, vi skal da også dyrke vores egen humle. Og ad Herrens uransagelige veje har jeg genopfundet et sæt af humlekloner, som i sin tid blev udviklet af en professor Øivind Winge på Carlsberg, som startede sit arbejde med humle tilbage i 1912. Efter mere end 50 års udviklingsarbejde stoppede Carlsberg projektet og har siden alene haft planter stående som udstilling. De blev glemt.

Men nu er de i live igen, og på Krogerup Avlsgaard har vi bevaret 3 dejlige kloner, hvoraf den ene er en typisk bitterhumle, mens de to andre ligger lavere i alfasyre og må regnes som aromatyper. Da det imidlertid er voldsom tidsrøvende at dyrke humle i større skala forbeholder vi den lille høst til at bruge humlen direkte og samme dag som vi plukker i et bryg vi kalder ’Friskøl’. Det er inspireret af en ny trende fra vestkysten af USA, hvor ’fresh-hopping’ er blevet mode. I år har vi lidt mere humle og kan også brygge med dansk sortsren humle og vores bryg ’GyldenWinge’, hvor Winges sorter fortæller humlehistorien.

Frantz og Sonja i Franken

Med andre ord så skal der skaffes humle til anden side for at leve op til egne krav til øllets kvaliteter. Og her har vi etableret en direkte kontakt til en Frantz og Sonja Friedrich i Franken, der som de rene pionerer har avlet økologisk humle de sidste 30 år. Herlige mennesker og med vores dejlige kontakt en særdeles acceptabel løsning set i lyset af at man jo skal kende sin begrænsning – dansk humle er sjovt men svært og mere arbejdskrævende end der er betalingsevne til. Vi ser det som en utrolig mulighed for at fastholde hele idéen med at skabe øl med egne råvarer. Et kompromis når det er bedst. Jeg hentede humle i oktober hos Frantz og Sonja, og blev meget varmt modtaget, og de brændte for at fortælle om deres nyheder. Tysk humle er ret konservativ, men de har nu fået øjnene op for aromahumlens fortræffeligheder påtvunget af amerikanernes markante udvikling af særlige humlesorter. Og nu kunne de med stolthed præsentere Smaragd og Mandarina som helt nye og vidunderlige humler. Bejleren er med Smaragd og vi har testet Mandarinaen i vores hvedeøl, som har fået samme navn.

Leave a Reply

Your email address will not be published.